Netselskaber
Hvilket netselskab har du?
Dit netselskab er det selskab, der ejer og driver elnettet frem til din adresse — det kan du ikke selv vælge. Slå dit postnummer op nedenfor, så ser du hvilket netselskab du hører til, og hvad deres nettarif koster.
Find dit netselskab og din nettarif
Indtast dit postnummer, så ser du hvilket netselskab der driver elnettet frem til din adresse — og hvad nettariffen koster fordelt på lavlast, højlast og spidslast.
Postnummer ·
Vi har ikke indsamlet nettariffen for endnu
Postnummeret er registreret, men netselskabets tarif er endnu ikke lagt ind i vores database. Vi fylder løbende på — kig gerne forbi senere, eller tjek direkte hos dit netselskab.
Postnummer ·
er netselskabet, der driver elnettet frem til din adresse.
Abonnement
Fast månedlig netafgift
| Periode | Tidsrum | Sommer | Vinter |
|---|---|---|---|
Beløbene er netselskabets nettarif i øre/kWh, ekskl. moms — tidsrummene følger den landsdækkende Tarifmodel 3.0 (sommer apr–sep, vinter okt–mar). På elregningen kommer desuden elafgift, moms (25 %) og selve elprisen fra din elhandler oven i.
Forskellen på netselskab og elhandler
Din elregning består af to dele med hver sin leverandør. Netselskabet ejer ledningerne og opkræver en nettarif for transporten af strøm — det er bestemt af, hvor du bor, og kan ikke skiftes. Elhandleren sælger selve strømmen, og her kan du frit vælge mellem leverandører for at få den bedste pris.
Oven i nettariffen og elprisen kommer statens elafgift samt moms på 25 %. Det er derfor kun elhandelsdelen, du reelt kan konkurrenceudsætte — men det er også her, der er penge at spare. Se hele billedet under sådan er din elregning bygget op, eller hvad din samlede elpris består af.
Vil du vide hvilket prisområde du tilhører, kan du slå dit prisområde (DK1/DK2) op. Se også vores oversigt over danske elselskaber, eller gå til Selectra Danmark for at sammenligne elpriser.
Sådan er nettariffen bygget op
Siden 2023 bruger de fleste danske netselskaber den landsdækkende Tarifmodel 3.0, hvor nettariffen varierer med tidspunktet på døgnet og årstiden. Formålet er at flytte forbrug væk fra de timer, hvor nettet er mest belastet.
- Lavlast (kl. 00–06): den billigste periode, typisk om natten;
- Højlast (kl. 06–17 og 21–24): dagtimer og sen aften;
- Spidslast (kl. 17–21): den dyreste periode, hvor forbruget er højest.
Tariffen er desuden højere om vinteren (oktober–marts) end om sommeren (april–september), fordi efterspørgslen er størst i de kolde måneder. Slå dit postnummer op i værktøjet ovenfor for at se de aktuelle satser for dit netselskab.
Ofte stillede spørgsmål om netselskaber
Kan jeg selv vælge mit netselskab?
Nej. Netselskabet er bestemt af, hvor du bor — det ejer ledningerne i dit område, og der er kun ét netselskab pr. adresse. Du kan derimod frit vælge din elhandler, altså hvem du køber selve strømmen af.
Hvorfor er der nogle gange flere netselskaber på mit postnummer?
Nogle postnumre dækker områder, hvor netgrænserne går midt igennem. Her viser værktøjet de mulige netselskaber, så du kan vælge det, der står på din elregning. På selve adressen er der altid kun ét netselskab.
Er priserne med eller uden moms?
Tallene i værktøjet er netselskabets nettarif ekskl. moms. På din endelige elregning lægges der elafgift og moms på 25 % oven i — sammen med selve elprisen fra din elhandler.
Hvad betyder lavlast, højlast og spidslast?
Det er de tre tidsperioder i Tarifmodel 3.0. Lavlast (kl. 00–06) er billigst, højlast (kl. 06–17 og 21–24) er mellem, og spidslast (kl. 17–21) er dyrest. Ved at flytte forbrug som opvask, vask og opladning til lavlast kan du spare på nettariffen.