Solceller · opdateret 14. august 2026
Hvem betaler mest for din overskudsstrøm?
Sender dine solceller strøm på nettet, får du spotprisen minus tre gebyrer — og oven i ligger et fast årsabonnement fra netselskabet. Prisen afhænger derfor både af hvem du sælger til og af hvor du bor. Slå dit postnummer op nedenfor.
Overskudsstrøm-beregner
Hvad giver din overskudsstrøm om året?
Indtast hvor mange kilowatttimer du sender på nettet, og se hvad hvert elselskab betaler dig — efter de faste gebyrer er trukket fra.
Tallet står på din årsopgørelse eller på eloverblik.dk under ”produktion”. Kender du det ikke, kan du anslå det nedenfor.
Priser for 2100 · DK2 (Østdanmark) · netselskab Radius Elnet A/S
Kender du ikke tallet? Anslå det ud fra dit anlæg
Resten sendes på nettet. Uden batteri bruger de fleste 30-45 % selv. Med 950 kWh om året pr. kWp giver det 3.420 kWh på nettet.
Bedste aftale, netto pr. år
Enkel Energi · efter faste gebyrer
Top 5 efter netto
- kr.
Priserne er hentet fra Selectras prismotor og gælder fra 1. august 2026. Afregningen følger spotprisens månedsgennemsnit og ændrer sig hver måned; det er gebyrerne, selskabet selv vælger, der ligger fast. Beløbene er uden moms, hvilket svarer til en privat producents situation.
Alle aftaler for dit postnummer
26 produktionsaftaler fra 17 elselskaber, sorteret efter hvor mange kroner de giver med scenariet ovenfor — ikke efter øre-prisen. Kolonnen ”break-even” viser, hvor mange kWh du mindst skal sende på nettet, før de faste gebyrer er tjent hjem.
| # | Elselskab | Afregning | Månedsgebyr | Faste gebyrer/år | Break-even | Netto/år |
|---|---|---|---|---|---|---|
| øre | kr. |
Afregning i øre/kWh uden moms. Netto/år er beregnet for 6 kWp med 40 % eget forbrug, altså 3.420 kWh solgt; justér med skyderne ovenfor. ”Ikke oplyst” betyder at netselskabet ikke offentliggør et årsabonnement — det er ikke det samme som nul. Kilde: Selectras prismotor, gældende fra 1. august 2026. Opdateret 14. august 2026.
Sådan bliver afregningsprisen til
Der findes ingen fast afregningspris i Danmark. Alle produktionsaftaler tager udgangspunkt i spotprisen i dit prisområde og trækker tre gebyrer fra. Kun det første vælger elselskabet selv.
- Spotreference 94,86 øre/kWh — månedsgennemsnittet i dit prisområde;
- − elselskabets gebyr — mellem 0,00 og 3,75 øre/kWh, og det eneste selskabet selv bestemmer;
- − nettarif 0,42 øre/kWh — sat af Radius Elnet A/S, som du ikke kan vælge;
- − Energinets gebyr 1,03 øre/kWh — det samme for alle i hele landet.
Derfor er sammenligningen mellem elselskaber i virkeligheden en sammenligning af ét tal: deres eget gebyr. Resten er ens for alle med samme adresse. Og fordi afregningen følger spotprisens månedsgennemsnit, ændrer kroner-beløbet sig hver måned, mens gebyret ligger fast.
Hvorfor dit postnummer flytter prisen
To ting ændrer sig med adressen, og tilsammen betyder de mere end valget af elselskab.
Prisområdet afgør spotprisen
Danmark er delt af Storebælt i to prisområder: DK1 vest for bæltet og DK2 øst for. De to områder handles hver for sig på elbørsen og har derfor forskellige priser. Forskellen er som regel lille, men den går begge veje afhængigt af vindforhold og udveksling med nabolandene.
Netselskabet afgør gebyrerne
Dit netselskab følger af adressen og kan ikke vælges. Det sætter både nettariffen pr. solgt kilowattime og det årlige produktionsabonnement. Forskellen mellem selskaberne er stor: abonnementet er målt fra 160,79 kr. hos N1 til 600 kr. hos Vores Elnet, altså flere hundrede kroner om året for præcis den samme ydelse. Det er derfor prisen skal slås op på postnummer og ikke kan angives som ét landsdækkende tal.
De faste gebyrer betyder mere end øre-prisen
Det her er den vigtigste pointe på siden, og den overses ofte. Forskellen mellem det bedste og det dårligste elselskab er få øre pr. kilowattime. Forskellen på de faste gebyrer er flere hundrede kroner om året — og de skal betales, uanset hvor lidt du sender på nettet.
Konsekvensen er, at der findes et minimum af solgte kilowattimer, før salget overhovedet går i nul. For de fleste aftaler ligger grænsen mellem cirka 700 og 1.400 kWh om året. Et almindeligt villaanlæg på 6 kWp sender typisk 3.000-3.500 kWh på nettet og er derfor et godt stykke over, men et lille anlæg med højt eget forbrug kan komme under grænsen. Tabellen ovenfor viser break-even for hver enkelt aftale.
Den anden konsekvens er værd at kende: månedsgebyret bortfalder typisk, hvis du også køber din el hos samme selskab. Det er det samme selskab, den samme aftale og den samme strøm — forskellen er alene, om du i forvejen er kunde. Skal du alligevel sammenligne elpriser, er det værd at se på begge dele samtidig.
Brug strømmen selv frem for at sælge den
Når du sælger en kilowattime, får du spotprisen minus gebyrer, altså omkring 70-76 øre. Når du bruger den samme kilowattime selv, slipper du for hele den pris du ellers skulle betale: energi, transport, elafgift og moms. Det er typisk to til tre gange mere værd.
I praksis betyder det, at det er mere værd at flytte forbruget til midt på dagen end at jagte den sidste øre i afregning. Opvask, vask, varmt vand og opladning af elbilen midt på dagen hæver dit eget forbrug uden at koste noget. Salget er stadig værd at optimere — det er gratis at vælge det rigtige selskab — men det er anden prioritet. Se hvad din husstand faktisk bruger på elforbrug.